Hvad:
Mens vi venter på at det bliver forår og lejr vejr, så har vi tradition for at tage på en hyggelig hyttetur, hvor vi er udenfor en stor del af tiden, men spiser og sover inde. Sidste år var vi på skattejagt på Skatteøen. Vi finder selvfølgelig også på noget sjovt i år, men det er en hemmelighed indtil videre.
Hvor og hvornår:
Turen går til Naldtang-lejren ved Varnæs. Adresse: Naldtangvej 20, 6200 Aabenraa den 31. januar til 2. februar.
Vi mødes fredag den 31. januar kl. 16.45 ved hytten og fordeler os i bilerne. Afgang kl. 17.
Vi slutter på Naldtanglejren søndag den 2. februar kl. 10.30 og er tilbage ved hytten ca. kl. 11.00
Hvem:
Alle Augustenborgspejdere. Familiespejdere er velkomne til at deltage hele weekenden eller med en enkelt overnatning (med en forældre). Der bliver et særligt familiespejderprogram lørdag, hvis der er tilslutning, ellers normalt familiespejdermøde søndag, men det vil foregå ved Naldtanglejren!
Lørdagsspejder den 1. februar er aflyst - tag med på tur i stedet for.
Pris og tilmelding:
200 kr, Betales ved tilmelding her på siden.
Tilmeld gerne straks, men senest fredag den 24. januar kl. 23.59 (så køkkenholdet har en chance for at købe ind i de rigtige mængder)
Forældrehjælp:
For at lederne kan fokusere på at lave fede aktiviteter med børnene, så har vi brug for lidt praktisk assistance fra forældre eller andre hjælpsomme sjæle:
1. Hjælp med kørsel - oplys på tilmeldingen
2. Bagning - bag en portion boller eller en kage - oplys på tilmeldingen
3. Hjælp med at lave aftensmad til fredag aften. Vi leverer opskrift og ingredienser og du kan lave det hjemme i dit køkken og fryse ned, eller vi kan mødes og lave det sammen i spejderhuset. Skriv på tilmeldingen, hvis du vil give en hånd med, så aftaler vi nærmere.
Medbring:
Der bliver aktiviteter både i- og på tværs af grenene, lidt indenfor og meget udenfor, så husk varmt og vandtæt tøj!
Vær beredt - brug pakkelisten som kommer her:
Lagen (vigtigt og gælder for alle)
Vådliggerlagen, hvis du har risiko for natlige uheld
Sovepose, evt. en lille pude, nattøj, sovedyr
Indesko
Langt undertøj,
Varmt tøj til timelange aktiviteter udendørs
Overtøj
Regntøj
Hue, halsklud, vanter (og gerne ekstra, til hvis de bliver våde)
Varme strømper/sokker + ekstra
Vinterstøvler
Ét sæt skiftetøj
Tandbørste, tandpasta, lille håndklæde
Personlig medicin - aftal med leder
Sygesikringskort
Pandelampe eller lommelygte med friske batterier.
Drikkedunk, krus (gerne i bæltet)
Uniform, tørklæde, dolk (hvis du har), sangbog,
Spillekort eller anden ikke-elektronisk underholdning
Mikro og minispejdere må ikke have mobiltelefon med. Junior og trop må have den med, men ikke bruge den til underholdning - vi er jo på tur sammen og underholder os med hinanden.
Godt humør :-)
Spørgsmål? - kontakt gruppeleder Jane på jane@landergren.dk eller din egen leder.
Vi håber der er mange som har lyst til at tage med på en aktiv og sjov weekend.
Med spejderhilsen
Lederne